28. apr. 2013

Gå lige ud og hør her! (uge 18)

Jonas Alaska (Beta d.1.5)

Imens en masse heldige mennesker tøffer rundt i Aarhus og suger Spot Festival til sig (yay, festivalerne er begyndt!!) kan man i København vælge imellem masser af skøn musik, hvis man spørger mig. Tag i øvrigt at gå på Facebook og find MusikLarms side der, smid et like og få nyhederne der også:) Tak tak! 

Tir 30: The Jon Spencer Blues ExplosionLoppen kl 21 for 200 kr.
Banebrydende rock n' roll

Ons 1: Jonas AlaskaBeta kl 21 for 150 kr.
Ung nordmand der gå i Bob Dylans fodspor med blød historiefortællende folk. 

Ons 1: Highasakite i Ideal Bar kl 20 for 90 kr (inkl 1 fadøl)
Fin norsk alternativ popmusik med drømmende og særprægede stemninger

Ons 1: De Høje Hæle + Crash Normal + Ocean ViewKB18 kl 21 for 50 kr.
1 maj fest med masser af guitarer

Tor 2: Sort Sol i Store Vega kl 20 for 300 kr.
Det er jo legender fra barndommen der spøger og det kan kun blive stort, voldsomt og smukt.

Tor 2: Kirstine Stubbe Teglbjaerg i Ideal Bar kl 20 for 90 kr (inkl 1 fadøl)
Stemmen bag Blue Foundation er vendt tilbage for at hviske ømt og kærligt i dine ører med dansk lyrik.

Lør 4: Yast + This is Head i Ideal Bar kl 21 for 90 kr (inkl 1 fadøl)
Svensk indiepop med en snert af californisk surf og solskinsdage.

Lør 4: Blågårdsgadefest i hele Blågårdsgade hele dagen for ingenting. Kom med når de gode folk på Nørrebro mødes med masser af underholdning og musik.






21. apr. 2013

Gå lige ud og hør her! (uge 17) (og så lige lidt om The Megaphonic Thrift)

The Deep Dark Woods (d 25 i Vega)
 Solen skinner, temperaturen stiger lige så langsomt og sikkert og min weekend har bragt mig sammen med gamle kære venner, en masse øl og en vældig interessant koncert med The Megaphonic Thrift. Man ved, at når der er sat vokal mikrofoner op til alle i et band og man ikke forstår et ord af hvad der bliver sunget i dem, så er det fordi stemmen er et instrument der kun er en lille del af en stor enhed. Og TMT er en stor bragende enhed! Der er enormt smæk på guitarene og deres effekter men midt i lydvirakket skinner fine melodier alligevel frem. Vi er nok et eller andet sted imellem drone og støjrock og i det vadested er der plads til at stene hen som flere gør og vugge med bløde harmoniske bevægelser til de hæsblæsende guitarfræs. Vi var kun ganske få til koncerten men det generede tilsyneladende ikke bandet der lignede nogle som kun er på scenen for musikkens skyld. Bassisten gemte sig ofte bag en pille på scenen og deres fremtræden var i det hele taget klart styret af musikkens fremdrift. Det symboliseres tydeligt ved koncertens ende da guitaristen sætter sin guitar fast under et loftsrør og lader den der fade hvorefter begge guitarister forlader scenen og lader bas og trommer om at slutte af. Sejt sejt sejt! Og av mine stakkels ører der savnede deres formstøbte ørepropper.

  
Tir 23: The Walkmen i Amager Bio kl 20 for 250 kr.
Gedigent klassisk rockband med et ry som virkelig godt liveorkester.

Ons 24: Hymns from Nineveh + Penny Police i Lille Vega kl 21 for 140 kr.
Smukke toner der tjener som lidt genopladning midt på ugen.

Tor 25: The Deep Dark Woods i Lille Vega kl 21 for 150 kr.
Sørgmodig, hjerteknust folk af fineste canadiske kvalitet.

Tor 25: Folkeklubben i Pumpehuset kl 21 for 100 kr.
Lyrisk poprock med kig tilbage til dansk sangskrivertradition.

Tor 25: Nelson Can i Ideal Bar kl 20 for 90 kr (inkl 1 fadøl)
Pigepunkrock med et skvæt humor og masser af energi.

Tor 25: Electric Mouth + Alaudidae + Súsanna Herálvsdottir + Flagdag på Lygten Station fra kl 20 for 30 kr.
En håndfuld unge nye talenter rusker op i NV

Tor 25: Fribytterdrømme + Nat & Gal Studenterhuset kl 20 for 0 kr.  
Det gratis alternativ til de der ikke vil give en hund for Folkeklubben.

Fre 26: FlødeklinikkenBeta kl 22 for 150 kr.
Funky og elegant hip hip i den store orkesterstil.

Søn 28: BOY i Lille Vega kl 21 for 150 kr.
Der er mulighed for at gøre søndag til en festdag med bobler, dans og uskyldig skæv pigepop.




14. apr. 2013

Gå lige ud og hør her! (uge 16)


Dad Rocks! (d18 på Musikcafeen)

Sidder man allerede nu på denne grå søndag og tænker: gid det var weekend igen, så er der god mulighed for at starte den tidligt og tage ud på torsdag, for der er virkelig mange gode koncerter, hvis man spørger mig. Og det gør man, når man læser med her. Jeg kan selv glæde mig gevaldigt over at skulle møde sent og kort på arbejde fredag i hvert fald!
Det er i øvrigt på sin plads med et lille kip med flaget, for MusikLarm er nu blevet 1 år gammel og har rundet 4000 besøgende - hurra og tak for interessen til alle! 


Tir 16: Fiction + The Divers Loppen kl 21 for 110 kr.
Skæv legende indierock

Ons 17: Retro Stefson i Lille Vega kl 21 for 120 kr.
Islandsk disco/funk/pop med international spændvidde til en glad dansevenlig aften

Tor 18: Sivert Høyem i Lille Vega kl 21 for 170 kr.
Mørk og halvdramatisk rock på den varme, dybe og bløde måde

Tor 18: Mads Björn (+ adskillige gæster) i Ideal Bar kl 20 for 80 kr.
Pop for voksne

Tor 18: Beat CancerKB18 kl 21 for 40 kr.
En lang række navne sørger for en musikalsk aften med adspredelse i det gode formåls navn. 

Tor 18: Dad Rocks! Musikcafeen kl 21 for 80 kr
En blog-darling der endelig er i Kbh igen. Gå ud og oplev ham med fuldt band!

Tor 18: Thee Attacks + Hell is in HelloStengade kl 21 for 100 kr.
Heftig klassisk beat rock med fart og attitude

Fre 19: The Floor Is Made Of Lava i Pumpehuset kl 21 for 160 kr.
Solid dansk rock af den slags med stolte traditioner

Fre 19: The Megaphonic Thrift + Darling Don't DanceKB18 kl 20 for 120 kr.
Melodisk støjrock/postpunk plus et kig tilbage til mere grunge'ede dage

Fre 19: Bodebrixen m.fl.Stengade kl 21 for 60 kr.
Solskinspop til en (forhåbentlig ikke) grå forårsdag








9. apr. 2013

Blackbird Blackbird

Det er jo slet ikke chilleren! Her troede jeg at vi skulle sidde i et mørkt hjørne semi alene på ideal bar og så er rummet faktisk fyldt med forventningsfulde mennesker og BB er et lille hawaiiansk energibundt på scenen. Han opfordrer hurtigt folk til at komme på benene og danse for det gør han! Jeg er ude af mit element i det her, men i ideal bars varme uformelle rammer bliver den her forholdsvis metalklare elektroniske DJ oplevelse både nærværende og personlig. Det er umuligt ikke at blive fascineret af "knappearbejdet" og vugge med på de kantede beats. Jeg troede, at jeg ville møde sommer chillout men BB stiler vist også efter de mørke klubber såvel som festivalerne. Desværre bliver de gode melodier generet af at BB har ambitioner som sanger - og det er han altså ikke. Det havde virket hvis han mixede sin egen indspillede stemme eller hvis han samlede lidt korstemme indover, men han vil simpelthen synge enormt meget mere end han egentlig kan. Hvad ved jeg om DJ's? Han kan noget rigtig godt med det elektroniske og melodierne men der skal måske revurderes nogle prioriteter. Og jeg tror at resten af ideal bar i aften er enige...


7. apr. 2013

Gå lige ud og hør her! (uge 15)

Half Moon Run (Beta d 13.4)
Mads Langer er en sød fyr. Og 4500 mennesker har været rigtig glade for hans koncerter denne weekend. Men efter at have været med til to af dem i træk - på sidelinjen bag en bar, håber jeg meget på at få bredt den musikalske palet ud med noget af det her:

Tir 9: Blackbird Blackbird i Ideal Bar kl 20 for 80 kr. (inkl 1 fadøl)
Legende, sommerlig og dog chillet elektronica med gode vibes

Tor 11: Husky RescueBeta kl 21 for 85 kr.
Alternativ pop både sukkersødt og skarpt

Tor 11: Machinery of Joy + Mount Rushmore SafariChristianias Børneteater kl 21
Mørk 80'er synthrock

Fre 12: Artificial BrothersRust kl 23 for 50 kr.
Melankolsk støjende synthrock

Lør 13: Helsinki Poetry + Stoffer & Maskinen i Lille Vega kl 21 for 140 kr.
Dejlig mørk poesi i to udgaver

Lør 13: Half Moon RunBeta kl 21 for 100 kr.
Semi-akustisk og følsom canadisk indierock 

Lør 13: Mixtune for CullyStudenterhuset kl 21 for 50 kr. (første 52 gæster gratis)
Studenterhusets nye klub præsenterer 4 musikalske navne

Søn 14: IndiansBeta kl 21 for 125 kr.
Luftigt og smukt på en fredelig søndag