Festivalliv - Melt!

Som sagt var det nærmest bare at vende sig et par gange i lejligheden hjemme på Nørrebro og så stod rygsækken klar igen til en ny omgang festival. For andet år i træk skulle jeg til Melt! i Tyskland, som er en lille festival for blot 25.000 gæster. Der er et lineup på knap 200 bands på trods af at billetten koster det halve af Roskildes og den henvender sig lige delt til elektronica-raverne og indie-folket.

Sidste år oplevede min veninde og jeg ikke at tale med en eneste anden dansker, men i år hvor vi også var 6 danskere afsted sammen, var det ikke et problem at løbe ind i andre danske stemmer - eller alle mulige andre sprog for den sags skyld. Festivallen er vist efter 15 års eksistens ved at manifestere sig på festival-verdenskortet.

Melt! er bygget op over de efterladte kraner og gravemaskiner der engang udgjorde en kulmine

Vi ankom torsdag eftermiddag og kunne, i modsætning til Roskilde, i ro og mag stille vores telt op i det område, vi vurderede som det mest attraktive på campingsitet. Campingliv er bestemt ikke i lige så høj kurs som traditionen byder i Danmark. Det ses også på faciliteterne, som kun lige mønstrer de allermest nødvendige plastictoiletter, en håndfuld madboder og et badetelt med en enkel stribe vand til de der magter at stå en time i kø. Til gengæld kan man købe øl til én euro (plus et lidt rundtosset pantsystem) og stemningen er enormt venlig og ordentlig. Vil man feste hele natten og abe rundt, så foregår det på de forskellige elektroniske scener især Sleepless Floor, som starter når de andre lukker tidligt om morgenen og fortsætter til næste eftermiddag. Nu er jeg ikke den store raver og selvom det lykkedes mig at høre mere elektronisk musik foran alverdens dj's end jeg måske nogensinde har gjort før og overlevet det (Modeselektor og Justice - ren fest. Squarepusher...ush!), så var det uden tvivl mit højdepunkt at stå allerforrest direkte foran Rufus, da han spillede på en af festivallens mindste og mest intime scener. Jeg er sikker på, at jeg stod frem i publikum som den med det mest lallede store smil. Rufus var i sit es og leverede en lige så stilsikker og underholdende koncert som tidligere i år i Falkonersalen. (se tidligere indlæg)

Da det var praktisk talt umuligt at lade telefonen op og krudtet blev brændt af på videoer med Rufus, blev det ikke til ret meget billeddokumentation. Men jeg havde, ganske kort fortalt, lækre oplevelser med fx Yeasayer, Buraka som Sistema, Elektro Guzzi, Zola Jesus, Two Door Cinema Club, The War On Drugs, Gossip og WhoMadeWho.

Melt! kan anbefales til alle som mener, at deres festivalbudget først og fremmest skal gå til et væld af store, usædvanlige og udfordrende musikoplevelser. Publikum bidrager med en venlig og utrolig festlig stemning. Der danses overalt og spontane fester opstår gang på gang foran scenerne, hvor dj's sørger for at holde gejsten oppe helt indtil koncertstart. Jeg er spændt på at se hvad Melt! byder på næste år (19-21 juli 2013) og kommer forhåbentlig igen! 

Festivalliv - Roskilde

Hm, det blev en anelse svært at komme igen med beskrivelserne efter sidste indlæg. Og med en pause på to dage imellem Roskilde festival og den mindre tyske festival Melt! nær Berlin, levnede det ikke meget mentalt overskud til at tage alle oplevelserne til eftertanke igen og skille reel hukommelse fra tåget øl-dis. Men min fredag, lørdag og søndag på Roskilde kan også koges betragteligt ned til lange men gode vagter i Vegas barer (Vega Bodega - kom i der?? Den var så sej!) og koncerter med Jack White, Larsen & Furious Jane, Cold Specks, Friendly Fires og Björk. Jeg vil nøjes med at fremhæve Cold Specks, som jeg havde store forventninger til efter at have lyttet med gåsehud til hendes album. Hun spillede på Pavilion på en solrig lørdag og skønt jeg havde foretrukket et mørkeomsluttet rum som Glorias til denne koncert, så klarede hun at skabe en intim atmosfære med sin lille lidt forkrøblede og generte figur og gennemtrængende, stærke stemme der går lige ind under huden. Stemningen i hendes folk/gospel hymner der kunne gå hen og virke højtidelig og lidt vemodig, fik Cold Specks blødt op med små lavmælte historier og et væld af bandeord, der bragte indforståede smil frem på vores i forvejen tilbedende ansigter. Den dame er så dygtig! 

Cold Specks på Roskilde (lånt fra Gaffa)

Så meget fra Roskilde i år som ikke på forhånd lovede mig personligt noget stort men som efterlod mig mæt og tilfreds som sædvanlig. 

Roskildetorsdag/tonserdag

Hurra! Torsdag blev lige så sej som forventet på Roskilde!! I flere dage gik vi inde på festivalpladsen og ventede på mylderet og koncerterne og nu kom de. Torsdag var bestemt min travle koncertdag (også pga gode barvagter) og jeg fik set stort set alt på planen. The Shins startede, en anelse uentusiastisk, ud. På trods af glæde over at se dem og høre gode numre som Kissing the Lipless så var de bare lidt tamme. Glæden steg i takt med rødvinsindtaget og det blev til fantastiske oplevelser med Clock Opera (nøj hvor gik mange glip af en dansekoncert af dimensioner!), The Cure (Smith er ved at blive gammel men cool as fuck still!), Janelle Monae og Perfume Genius, det smukke smukke menneske! Var også forbi Aparatjik som vist troede at de var på catwalk i Milano. Javist, Jonas Bjerre er også visuel kunstner men det tog ligesom fokus med alle de kostumer og parader. Det hele var toppet med perfekt festivalvejr - og nu tager det revanche med en ordentlig omgang regn. Men pyt, jeg skal i Gloria med mine onkler og have pandekager!

Perfume Genius

The Cure

Clock Opera

The Shins