26. sep. 2012

Gå lige ud og hør her! (28+29 sep)


Far Away From Fiji
I denne her uge stikker de, fra mit udgangspunkt, interessante muligheder i nogle ret forskellige retninger - hurra for musikalsk mangfoldighed og nysgerrighed!

Fre 28: Reptile Youth på Pumpehuset kl 21 for 130 kr.
Det unge band er allerede legendariske for deres live optrædener, hvor det er crowdwalking i bar overkrop og højenergisk dancerock til alles fornøjelse. Det er ikke tekster man dvæler ved, men fuck det er sjovt at være publikum til!

Fre 28: FlødeklinikkenRadar (Aarhus) kl 21 for 120 kr.
Den århusianske hiphop gruppe giver mega svedige og funky koncerter og de fik i sin tid overbevist mig om, at der sgu godt kan være noget om det der selvtilfredse hiphop gejl.
 
Fre 28: Far away from Fiji på Drone kl 21
Rockbaren på Nørrebrogade lægger hus til et usædvanligt eftertænksomt, introvert og smukt releaseparty. Hvis du vil sidde og nyde før du skal yde (drikke øl i røgfyldt menneskemængde), er det da her. Bandets EP kan downloades her
 
Lør 29: Cody på Vega kl 21 for 140 kr.
Det lidt melankolske folk pop ensemble er efterhånden vældig rutinerede og det skal nok blive kræs for øregangene i Lille Vega i aften.

Lør 29: Thee AttacksLoppen kl 21 for 100 kr.
Ung pigtrådsrock af den helt klassiske skole. Går godt med bajere tænker jeg.
 
Lør 29: EivørKoncerthuset kl 20 for 250 kr.
Nordatlantiske naturkræfter vælter ind sammen Eivør der både visker og kan nå helt Kate Bush agtige højder. Jeg så hende på Roskilde et år i konstellationen Orka, som var mega fedt! Og hun bringer vist også både folkemusikken, det sarte og det vilde med ind i koncertsalen.


20. sep. 2012

Gå lige ud og hør det her! (21+22 sep)

The Woken Trees

Denne weekend skal jeg fejre damer i alle aldre til en hel masse fødselsdagsfester og det bliver skønt! Men her er selvfølgelig bud på, hvilke toner man kunne lade sine øregange inficere af - i hvert fald hvis det står til mig:

Fre 21: Kristian Leth på Ideal Bar kl 21 for 120 kr. (spiller på Voxhall Aarhus d. 22)
Min mening om Kristian Leth er ikke rigtig dannet. Jeg synes ikke, at han er en vildt spændende sanger, men jeg kan godt lide The William Blakes og Kristians solo ting lyder også interessant. Derfor vil det være et godt fredagsprojekt at få sat Kristian Leth på en hylde.

Fre 21: Sky Architects Rust kl 23 for 40 kr.
Postrock inspireret "doom pop" af den skole som et andet århusiansk (yndlings)band Mimas engang spillede. Desuden spiller Late Night Venture og Machine inden.

Fre 21: Malk de Koijn Tivoli kl 22 for 150 kr.
De legendariske hip hoppere lukker Tivolis serie af fredagsrock og vi ved alle at det bliver en fest.
Lør 22: Bodebrixen release Loppen kl 21 for 60 kr.
Udover at fejre det andet album fra sprudlende (og nu en kende dystre måske?) Bodebrixen så får man også Hymnboy (aka Hymns from Nineveh) og Jetsi Kain med i købet.

Lør 22: Get Your Gun + The Woken Trees KB18 kl 21 for 35 kr.
Mørk og tung americanarock og inciterende, industriel støjrock - hvis man er i det sortstøvede hjørne lørdag.



13. sep. 2012

Jens Lekman (yours truly - MusikLarm)


Publikummet i Lille Vega onsdag aften elsker Jens Lekman. Det gør vi virkelig! På den der æææælsker måde. Alle er stille, når han taler og spiller sagte og inderligt, alle danser med når tempoet stiger og violin pludselig bliver det instrument, der leverer et beat. Alle lytter opmærksomt og griner hjerteligt af hans mange hyggelige fortællinger, som alle leder op til og føres videre af en sang. Sange som tager os med ind i Jens' helt private sfære og fortæller om oplevelser, tanker og følelser som både er lige så banale, triste eller skøre som dem vi selv har, men alligevel helt enestående fordi det er ham der fortæller dem. Og det er dejligt at føle genkendeligheden og trygheden som Jens Lekman giver os med sine underholdende og helt alment menneskelige tekster og med sin bløde stemme. Og Jens kan mærke varmen fra os, tror jeg. Og han kvitterer med brede smil, der bare får folk til at klappe endnu højere og trampe hårdere i gulvet efter mere. Til forskel fra sidst jeg så ham, har han denne gang et helt band med og den dynamik det giver, er jeg personligt ret glad for. De ser også ud til at hygge sig lige så meget som os og griner af Jens, når han fx fortæller historien om en veninde, der beder ham optræde som hendes forlovede, så faderen ikke finder ud af at hun flytter sammen med sin kvindelige kæreste (A Postcard to Nina). 
Efter koncerten står Jens i Lille Vegas garderobe og jeg mander mig op og spørger ham med teenageagtige røde kinder om lov til at stille et spørgsmål. Det må jeg gerne og hermed kan jeg præsentere MusikLarms første lillebitte interview (hvem ved om det kan gentage sig!):

Mig: Jeg prøver på min blog at skildre mine oplevelser af mindeværdige koncerter. Hvilken oplevelse håber du at give publikum, når du optræder?
Jens: Hmm...en følelse af at de ikke ser en film. Nogle gange går jeg til en koncert (som publikum) og der er bare ingen kommunikation eller kontakt. Jeg ser tit Jonathan Richman inden et show, han er en god historiefortæller. Og så håber jeg også at give en følelse af håb.
Mig: Ja, jeg tænkte også på min ven med hjertekvaler under koncerten. Jeg tror, at du trøstede ham. (med sange som fx The End of the World is bigger than Love).
Jens: Jeg kan lide at tænke på alting som en cirkel. Man skal også igennem de slemme ting før det bliver godt. 

Og lige som det nye album, "I Know What Love Isn't", starter og slutter med samme nummer sluttes koncerten også med samme melodi som den startede med og cirklen er fuldendt.

Jens Lekman på Vega 12.09.2012

 

12. sep. 2012

Gå lige ud og hør det her! (14-15 sep)

New Ivory


 Sidste weekend trak jeg stikket og tog hjem til familie og venner i Aarhus og det var rigtig skønt! Den forlængede musikfri weekend betød så også, at jeg missede at lave nogle anbefalinger...tsk. Men nu er der en frisk håndfuld koncertforslag klar igen og jeg er personligt begejstret for at der også er en gratis mulighed iblandt dem. Hvor er det lækkert at det overhovedet findes! Inden vi når til weekenden, som for mig bl.a. betyder fadøls- og whiskysjusuddeling til The Blue Van, har jeg igen fornøjelsen af at møde Jens Lekman i aften på Vega. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der kommer et indlæg om den søde svenske dagligdagspoet. Åh Jens, i aften er det bare dig og mig, sådan cirka næsten.

Fre 14 sep: The Blue Van på Vega kl. 21 for 170 kr (få billetter tilbage!)
Rock n' roll på den gode gammeldags facon med attitude og hammondorgel.

Fre 14 sep: New Ivory på Voxhall (Aarhus) kl. 21 for 100 kr.
Britiske debutanter med hidsig energisk indierock a la Arctic Monkeys.

Lør 15 sep: Quadron Vega kl. 21 for 170 kr (også få billetter tilbage!)
Lækker neo soulpop i flyvende fart fremad og ud i verden.

Lør 15 sep: Teen Commandments på Loppen kl. 21 for 0 kr
Skæv og lidt kitschet 80'er elektro dance fra Brooklyn (altså mega hip!) 

Lør 15 sep: The New Spring på Teater Grob kl. 21 for 90 kr.
Teatret på Nørrebro lukker op for intimkoncerter i deres stemningsfulde kulisser og The New Spring medbringer den lyriske og melodiske skønhed. 

Lør 15 sep: Dánjal Atlas (Aarhus) kl. 21 for 110 kr.
En færørsk gut der virkelig giver den gas på gal folke/balkan/rock facon. Super underholdende!


5. sep. 2012

Trailerpark 2012

Damerne sørger for deres egen gode stemning på en lidt flad Trailerpark Festival
Åh Trailerpark...hvad sker der for dine gæster? De dukker ikke ret talstærkt op og de der gør er altså en kende stive i faconen. Det er besynderligt at være på en festival, endda sommerens sidste, og så vende hjem søndag aften og konstatere at der hverken er blevet danset eller råbt eller dannet nye bajer-venskaber. Er det musikken der ikke indbyder? Altså, for mig at se er den elektroniske scene ikke den mest sociale, som man står der i trance med lukkede øjne og fægter lidt med armene (bare en fordumsfuld observation). Men på Melt! festival fik jeg netop bevist at publikum også til de her koncerter henvender sig til folk omkring dem med smil, dans og snak. Er det så det danske publikum, der er lidt for reserverede? Næ, det er Roskilde da det største bevis på, at vi ikke er. Det er de der hipstere så! De er for cool til at komme hinanden ved! Men det er bare heller ikke helt det. København er fuld af såkaldte hipstere og de er bestemt en del af det sociale gadeliv, hvor festerne bringes ud på torve og broer. Desuden var der en udskiftning af publikumstyper mellem fredag, lørdag og søndag og det gjorde ligesom ikke nogen forskel. Det var bare som om at den grundstemning der herskede var reserveret. Den smittede også mig og jeg kan overhovedet ikke prale af at have forsøgt at gøre den store forskel. Jeg passede også bare mig selv og de piger der var med mig og snakkede ellers kun med de kendte ansigter, som jeg stødte på. Desværre. Må prøve at statuere et udadvendt eksempel næste gang, hvis det tvivlsomme budget ikke får festivallen ned med nakken. Men vi havde en (privat)fest alligevel og her kommer lidt om to af de bands der bidrog til den.

Casiokids, som spillede lørdag aften, var den forventede uptempo elektropopfest. De 6 glade nordmænd spunsede rundt på den virkelig fint byggede mainstage og leverede et show, der kunne inddrage både gamle og kommende fans med fængende melodier der, i mine ører, alle var tilpas gakkede, tempofyldte og clubbede til at man ikke ventede på ét hit men lod sig rive med af keyboards og beats. Og så elsker jeg når elektropoppen forener sig med indie og inddrager både guitar, trommer og percussion i festen.

 

The Eclectric Moniker sluttede min søndag af og det blev gjort så eftertrykkeligt, at jeg tilslutter mig den hype, som har klistret sig til dem siden Easter Island blev udsendt som single. Bandet mødte et tøvende, tømmermændstungt publikum men erklærede hurtigt, at det var deres mål at få folk op og danse og at de ville gå amok, hvis dette ikke skete. Men vi fornemmede også hurtigt at scenen var blevet indtaget af et rutineret og dygtigt orkester, der efter en sommer med meget opmærksomhed og mange jobs er yderst scenevante og professionelle i deres fremtoning. Det jeg havde frygtet var et naivt calypsohelvede, viste sig at være et væld af fine og skæve melodier som ganske ofte og til min fornøjelse mindede mig om Vampire Weekend. Og efter at have lyttet i et beskedent omfang til det indspillede materiale er mit indtryk, at bandet gør sig bedst live med mere pondus og gennemslagskraft og mindre auto-tune. De fik os til at danse (det hjalp dog især at vennerne Freddie og Silas (Turboweekend) stillede sig op på scenekantens trappe og førte an med særligt gode eksempler) og jeg lod hovedpine være hovedpine og nød at Trailerpark endelig slap tøjlerne lidt.